En ny bil – hvad end den er købt ny eller brugt – kan udgøre et meget ømt punkt for de fleste. De fleste kender nok følelsen af at være meget påpasselig med, hvad man eksempelvis putter i munden i sin nye bil – for tænk nu, hvis man skulle spilde. En anden – og meget mere alvorlig ting – er biltyveri. Det er måske ikke noget, du lige går og tænker over, fordi det trods alt sker relativt sjældent. Trods en faldende tendens bliver der dog stadig stjålet 19 biler i gennemsnit om dagen. Et tal, der rammer visse biltyper hårdere end andre. En Volkswagen er den mest udsatte bil, hvis man kigger på statistikken. Og det overrasker vel nok også de færreste, at det er de dyre biler, der udgør de mest populære produkter blandt tyvene. Hvis du vil være (næsten helt) sikker på at få din bil igen, hvis den skulle blive stjålet, kan det betale sig at investere i en forsikringsgodkendt GPS-tracker til bilen.
Hvordan fungerer det?
En forsikringsgodkendt GPS fungerer ved, at den monteres på bilen, hvorfra den har forbindelse til en satellit. Dataen fremgår på en form for platform, som kunden nemt kan tilgå – eksempelvis en computer, en app, en telefon, en tablet eller lignende. Skulle der lige pludselig forekomme usædvanlig aktivitet, modtager kontrolcentralen en alarm, hvorefter kunden kontaktes. Således kan han/hun afkræfte eller bekræfte situationen. Tager du udgangspunkt i eksempelvis LiveGPS – en af udbyderne af GPS tracking – bliver bilerne lokaliseret og fundet i 99,2 procent af tilfældene. Har du en ny og dyr bil, som du er meget øm over for, kan en forsikringsgodkendt GPS-tracker altså fungere som en ekstra tryghed.
Det første år er typisk det dyreste, hvis du investerer i en forsikringsgodkendt GPS. Det skyldes, at der her indgår omkostninger til montering. Efterfølgende vil prisen falde markant.
Du kan øge sikkerheden ved at tilkøbe en GPS-tracker, men det kan også være et krav fra selskabet, hvis du eksempelvis leaser bilen. I sådanne tilfælde er det selvfølgelig vigtigt, at du investerer i en tracker, der er forsikringsgodkendt. Er du i tvivl om, hvad der passer til din bil, er det en god idé at kontakte GPS-virksomhederne. Ligeledes kan du med fordel tjekke med leasingselskabet, om den enkelte GPS-tracker er godkendt.
Leave a Reply